top menu

Byggefagenes arbejdsløshedskasse

BFA a-kasse – eller også kendt som Byggefagenes Arbejdsløshedskasse er en fagligt afgrænset a-kasse. Den faglige a-kasse er henvendt til selvstændige og lønmodtagere, som er beskæftiget inden for byggebranchen. A-kassen blev etableret i januar 2008 og har i dag omkring 18.000 medlemmer. Der findes i alt 21 afdelinger fordelt over hele landet, som er opdelt på baggrund af de forskellige faggrupper.

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse

Der er mange markante fordele ved at blive medlem af BFA a-kasse, som er henvendt til specifikke faggrupper. Før du bliver introduceret for fordelene, bør du undersøge, om du kan blive medlem af a-kassen. Det er en a-kasse, som er henvendt til følgende forbund:

  • Fiskernes forbund
  • Dansk Artist Forbund
  • Blik- og Rørarbejderforbundet
  • Malerforbundet

Hvis du arbejder inden for et af overstående faggrupper, kan du blive medlem af a-kassen. Byggefagenes a-kasse er nemlig en sammenlægning af disse forbunds a-kasser. Du kan være medlem af a-kassen, hvis du har enten lærling, selvstændig, nyudlært eller lønmodtager.

Fordele ved BFA a-kasse

Er du fortsat i tvivl, om BFA a-kasse er noget for dig, så bør du skabe dig et overblik over alle de fordele, som du får som medlem af a-kassen. Nedenfor får du et overblik over nogle af de vigtigste fordele hos a-kassen:

1. A-kasse med stort branchekendskab
Fordelen ved at melde sig ind i en faglig a-kasse frem for en tværfaglig a-kasse er, at du bliver medlem af en a-kasse med et stort branchekendskab. Arbejder du inden for byggefaget, kan du dermed være sikker på, at a-kassen kender til de udfordringer, som du kan støde på i din karriere. Det er en stor fordel, hvis man f.eks. har behov for kompetent rådgivning og sparring. Du bliver medlem af en a-kasse med mange års erfaring og ekspertise inden for lige netop dine fagområder.

2. Gratis a-kasse for studerende
Er du under uddannelse, kan du blive medlem af a-kassen ganske gratis. Et gratis medlemskab er et tilbud, som gør sig gældende for alle lærlinge og elever under 30 år. Det er naturligvis også et krav, at du studerer et af a-kassens faglige områder. Du får et gratis medlemskab, hvis du ikke har anden indtægt end din elevløn. Såfremt du er over 30 år gammel, kan du kun blive fritaget kontingent, hvis du betaler efterlønsbidrag. Læs mere omkring A-kasse for studerende her

3. Hjælp til jobansøgning og CV
Hvis du er jobsøgende, er det afgørende, at du har hundrede procent styr på at skrive en god jobansøgning og CV. Hvis du har brug for hjælp, kan a-kassen være behjælpelig med sparring omkring, hvad en god jobansøgning og CV skal indeholde. Dermed har du mulighed for at øge dine chancer for at blive kaldt til jobsamtale.

4. Efteruddannelse
BFA a-kasse giver dig mulighed for voksen- og efteruddannelse, uanset om du er lønmodtager eller selvstændig. Der er mange forskellige uddannelser, hvor bl.a. arbejdsmarked-, erhvervs- og deltidsuddannelser kan nævnes. Det er en mulighed for dig, som er fyldt 20 år, og som er i arbejde som enten lønmodtager eller selvstændig inden for et af fagområderne.

5. Kursus og jobportal
Melder du dig ind i Byggefangens Arbejdsløshedskasse, får du direkte adgang til en stor kursus- og jobportal. Her kan du skabe dig et overblik over aktuelle kurser og ledige jobstillinger. Der er naturligvis kun tale om kurser og jobs, som er relevante i forhold til a-kassens faggrænser. Igennem a-kassen kan du blive meget klogere på, hvordan du kan blive berettiget til de 6 ugers jobrettet uddannelse. Hos BFA-A får du også adgang til din personlige joblog, hvor du kan notere din arbejdssøgning i en elektronisk log.

6. Lokale afdelinger
Som du allerede er bekendt med, så har a-kassen afdelinger over hele landet. Hovedkontoret ligger i København, men der er naturligvis også en lang række afdelinger på det øvrige Sjælland, i Jylland og på Fyn. Du kan hurtigt danne dig et overblik over, hvilken afdelinger der er tættest på dig. Der er dog sjældent behov for at møde fysisk op på en afdeling. I de fleste tilfælde kan du nøjes med at kontakte a-kassen pr. mail eller telefon, hvor du kan få besvaret dine spørgsmål og løst dine eventuelle udfordringer.

Bliv medlem af Byggefagenes A-kasse online

Lyder det som en interessant a-kasse for dig, så kan du klikke dig forbi a-kassens hjemmeside allerede i dag. Herefter trykker du dig videre til den simple tilmeldingsformular, hvor du skal indtaste dine personoplysninger, din status, arbejdsmarkedsforhold og enkelte andre oplysninger. Optagelse kan tidligst ske fra den dato, hvor a-kassen modtager din ansøgning.

Når du er blevet godkendt som medlem, vil du få udleveret et personligt login, som du kan bruge på a-kassens hjemmeside. Hos BFA a kasse er der selvbetjening, hvor du kan logge ind med dit personlige login og NemID.

Under selvbetjening får du adgang til en masse relevante oplysninger. Du kan bl.a. holde dig opdateret omkring udbetalingsmeddelelser, ydelseskort og feriedagpenge. Når du bruger selvbetjening, er du altså ikke afhængig af a-kassens åbningstider.

Er du maler, eller arbejder du inden for fiskeri, artistfaget eller blik- og rørarbejde, kan du med fordel melde dig ind i BFA a-kasse allerede i dag.

Læs mere på BFA hjemmeside her

Comments are closed.