top menu

HK Danmark A-kasse

HK Danmark A-kasseHK er i dag blandt de ældste og største a-kasser i Danmark. Da forbundet blev etableret for over 100 år siden – i 1897, var forbundet kendt som Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund.

I dag er HK Danmark næststørste fagforbund med et medlemstal på over 280.000. D. 1. oktober 2007 startede HKs a-kasse som en selvstændig organisation med egen bestyrelse og direktør

HK Danmark byder på et væld af medlemsfordele

A-kassen henvender sig til alle danskere, som arbejder indenfor handel og kontor. Med over 100 års eksistens på markedet kan du forvente at blive medlem af en fagforening og a-kasse, som har mere ekspertise end de fleste andre forbund på det danske marked. Forbundet har mange ydelser og services, som kan gøre det relevant at overveje et medlemskab.

Rådgivning omkring forhold på jobbet – HK Danmark har 400 jurister, konsulenter, advokat og specialister, som står til rådighed for alle medlemmerne. De mange medarbejdere er specialiseret i arbejdsforhold, som vedrører HK’ere. I den forbindelse har du mulighed for at få rådgivning og vejledning, hvis du er i tvivl omkring nogen praktiske eller juridiske forhold på din arbejdsplads. Forbundet har desuden omkring 3.000 tillidsvalgte ude på danske arbejdsplader, som hver dag yder rådgivning og vejledning til HK’s mange medlemmer.

Juridisk hjælp – Såfremt du bliver uenig med din arbejdsgiver, så kan du få hjælp af HK’s mange advokater og eksperter, som har interesse i at hjælpe dig godt videre. Hvert år fører forbundet omkring 6.000 sager og inddriver erstatninger til medlemmerne for omkring 500 millioner kroner.

Få styr på din overenskomst – HK fagforening hjælper dig med at få styr på din overenskomst, hvilket sikre dig en optimal og ikke mindst lovpligtig løn. Hvis der ikke er overenskomst på din arbejdsplads, så bør du kontakte fagforeningen, før du skriver under på den endelige ansættelseskontrakt. Kontakter du en rådgiver, vil du blive sat ind i de aktuelle regler omkring løn under barsel og sygdom, 6. ferieuge og meget mere.

Trivsel på arbejdspladsen – På en arbejdsplads er det vigtigt, at man har det godt – både fysisk og psykisk. I den forbindelse kan du altid få hjælp hos HK’s rådgivere, hvis du ikke trives på arbejdspladsen. På nuværende tidspunkt tæller HK’s arbejdsmiljørepræsentanter omkring 3.000, som har til opgave at observere arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

Kontante fordele – Forbundet har i en lang årrække forhandlet gode tilbud og rabatter hjem til medlemmerne. HK-medlemmerne sparer i gennemsnit 3.000 kroner på forsikringer hos Alka. Der er rig mulighed for at få rabatter på ferier, kulturelle tilbud og meget mere.

HK Danmark jobsøgningHjælp til jobsøgning – HK Danmark a-kasse har interesse i, at du skal komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, så du ikke længere skal være afhængig af dagpenge. Såfremt du bliver fyret på din arbejdsplads, kan du forvente at få hjælp indenfor 24 timer. I sådan en situation vil du få hjælp til at få styr på din nuværende situation, ligesom du kan gå på jagt efter et nyt job via HK’s JobBørs og KvikStart.

På HKs a-kasse hjemmeside får du desuden adgang til et stort netværk af jobsøgende, hvor der kan deles viden og erfaringer. Det er en realitet, at mere end hver 3. medlem er tilbage på arbejdsmarkedet indenfor 3 måneder.

Lønsikring – Hvis du vælger at melde dig ind i a-kasse og fagforening, kan du også overveje at tegne lønsikring. I tilfælde af at du bliver ledig, kan du nemlig sikre op til 80 % af din løn i de første 6 måneder. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at lønsikring følger med i dit medlemskab, hvis du er ansat i det offentlige.

A-kasse og fagforening

HK Danmark a-kasse er blandt de a-kasser med lave kontingentpriser. Her bliver du ikke blot medlem af en landets billigste-, men også en af de stærkeste a-kasser i landet. Det er frivilligt, om du vil være medlem af både a-kasse og fagforening. I øjeblikket er der ikke nogen økonomiske fordele ved at være medlem af både fagforening og a-kasse, men der kan være praktiske fordele ved det. Et medlemskab i a-kassen og fagforeningen vil derfor være oplagt for dig, som arbejder indenfor kontor eller handel. Du betaler et beskedent beløb hvert medlem for at få adgang til de mange medlemsfordele, som vi har nævnt. Indmeldelsen foregår på nettet, hvor du skal udfylde de påkrævede oplysninger omkring arbejdssituation, personoplysninger m.fl.

Uanset hvor du bor henne i landet, vil du kunne blive medlem af HK Danmark. Forbundet har nemlig 8 afdelinger, som er placeret over hele landet. Du finder afdelinger i følgende landslande:

  • Hovedstaden
  • Østjylland
  • Sydjylland
  • Midt Vest
  • Midt
  • Nordjylland
  • Sjælland
  • Trafik og Jernbane

HK Danmark med personlig interface og selvbetjening

Når du er meldt ind i HK a-kasse eller fagforening, får du et login, som du kan bruge på hjemmesiden. Her kan du logge ind, hvorefter du vil få adgang til dit personlige interface. Der er bl.a. en fane med anbefalede værktøjer, hvor du får direkte adgang til jobportal, halvårserklæring og udbetalingskort. Hvis du er ledig, kan du med fordel bruge jobportalen, hvor du kan søge efter relevante jobs i dit nærområde.

Under selvbetjening kan du også få overblikket over, hvilke aktuelle kurser, arrangementer og efteruddannelse, der er i din landsdel. Du har ligeledes mulighed for at følge et eller flere netværk. HK har 30 faglige netværk, som bl.a. består af netværk for henholdsvis jobsøgende, økonomiarbejdere, opkrævning og meget mere. Du vil med høj sandsynlighed kunne finde et netværk af personer, som enten står eller har stået i en lignende arbejdssituation. Du kan dele dine faglige udfordringer, ligesom du kan suge til dig med inspiration til dit arbejde.

Hvis du allerede er medlem af en a-kasse og fagforening, kan du naturligvis fortsat vælge at skifte til Handels- og Kontorfunktionærens a-kasse. Det er nemt at skifte a-kasse og fagforening, og det kan anbefales, hvis man gerne vil spare penge og / eller have et højere serviceniveau. Når du melder dig ind i den nye a-kasse eller fagforening, sørger det nye forbund for overflytningen og afmeldelsen af den gamle fagforening og a-kasse.

Flere og flere danskere arbejder indenfor handel og kontor, hvilket har kunne ses på HK Danmark stigende medlemstal. Vil du blive en del af HK og få glæde af deres mange ydelser, så kan du melde dig ind allerede nu.

Læs mere på HK’s hjemmeside her

Gå til forsiden over a-kasser

Comments are closed.