top menu

Metal a-kasse

Metal a-kasseMetal a-kasse er tilegnet alle lønmodtagere og selvstændige, som arbejder inden for teknik, mekanik og it. Dansk Metal er en mellemstor fagforening og akasse med 108.000 medlemmer på landsplan.

Størstedelen af medlemmerne er uddannet maskinarbejdere, ligesom der er mange klejnsmede og automekanikere blandt medlemmerne. I a-kassen er der desuden omkring 9.100 lærlinge og elever.

Dansk Metal a-kasse

Dansk Metals medlemmer arbejder inden for en lang række brancher. De mest hyppige brancher består af disse:

  • Maskinteknik
  • Teleskeptisk
  • Blik & VVS
  • Svagstrøm
  • Transport
  • Bygge & Anlæg
  • Skibsbygning

Arbejder du inden for en af overstående brancher, kan du blive medlem af den fagligt afgrænsede a-kasse. Helt overordnet er det en mulighed for alle, som beskæftiger sig inden for det tekniske, mekaniske, informationstekniske og elektroniske fag. Selvom a-kassen er fagligt afgrænset, så dækker den altså over en lang række brancher og faggrupper.

Hovedkontoret ligger i København, men der er også mulighed for at besøge en af de mange andre afdelinger i Danmark. I øjeblikket har Metal a-kasse 34 lokale afdelinger fordelt over hele landet. Dermed kan du helt sikkert finde en lokalafdeling i nærheden af din bopæl og arbejdsplads.

På a-kassens hjemmeside er det muligt at søge efter specifikke byer og afdelinger.

Disse medlemsfordele får du hos Dansk Metal

Det er ikke uden grund, at over 108.000 danskere allerede har valgt at være medlem af Dansk Metal. Man kan nemlig opnå en masse medlemsfordele, hvis man vælger at blive en del af organisationen:

1.    Lønberegner og lønstatistik – Hvis du er i tvivl, om du får nok i løn, kan du få hjælp af din a-kasse og fagforening. Du kan få stor nytte af en lønberegner og lønstatistik, som kan gøre dig klogere på, om dine lønforhold er i orden. I den forbindelse kan du få udarbejdet et gratis løntjek. Det foregår ved, at du sender din lønseddel pr. mail, hvorefter en medarbejder vil kigge lønsedlen igennem for fejl og mangler.

2.    Jobservice og Jobstarter – Hos Metal a kasse du man få glæde af to nyttige værktøjer, som er navngivet henholdsvis Jobservice og Jobstarter. Metal Jobservice har til formål at hjælpe medlemmer med at komme hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Denne service hjælper ligeledes virksomheder med at finde de bedste og mest kompetente medarbejdere. Med Metal Jobstarter kan du booke en to-timers samtale, hvis du er blevet opsagt. Det er helt gratis, og du kan blive vejledt i målrettet jobansøgning og jobformidling samt uddannelsesmuligheder.

3.    Overblik over overensomkost – Hos a-kassen er der stor fokus på at guide og vejlede medlemmer om de gældende overenskomster. Med Dansk Metal overenskomst kan du beregne, hvor meget overenskomsten er værd for dig. Ligeledes kan du blive klogere på, hvad du kan gøre for at sikre dig den overenskomst, som du er berettiget til

4.    Bedre sikring – Hvis du er medlem af både Dansk Metal fagforening og a-kasse, kan du tegne en ekstra sikring i form af lønforsikring. Med denne ordning kan du sikre dig op til 80 % af din løn, såfremt du bliver ledig. Derudover sikrer fratrædelsesgodtgørelsen dig en kompensation, hvis du bliver fyret. Takket være disse ordningen kan du pludselig stå i en langt bedre økonomisk situation, hvis du bliver ledig.

5.    Rabat på forbrugsvarer og oplevelser – Som medlem kan du også opnå en lang række økonomiske fordele. Du får nemlig udleveret et LO Plus kort, som giver dig rabat i mere end 1.300 butikker landet over. Rabatordningen bliver brugt af mere end 800.000 danskere, og nu kan du også få del i de mange attraktive rabatter.

6.    Efteruddannelse – Hvis du arbejder under en af Dansk Metals overenskomster, har du ret til 14 dages efteruddannelse årligt. Hvis det har interesse, kan du få vejledning i, hvilke efteruddannelser der er særligt interessante for dig. Det er afgørende, at du anmoder om deltagelse i disse efteruddannelser i god tid.

7.    Magasiner og pjecer – Holder du af at holde dig opdateret omkring, hvad der sker i branchen, så kan du med fordel læse diverse magasiner og pjecer. Metal a-kasse lancerer jævnligt nye udgivelser, som bliver sendt til privatadresser, ligesom de kan læses online. I disse magasiner og pjecer beskæftiger man sig med en lang række interessante emner og kategorier, som er relevante i forhold til den overordnede branche.

Metal Ungdom

Metal ungdomHvis du er under uddannelse, kan du søge om et gratis medlemskab hos Metal Ungdom. Det er ungdomsafdelingen hos Dansk Metal a-kasse, som appellerer til alle lærlinge og elever. Med Metal Ungdom er du sikret en indtægt i form af dagpenge, hvis du ikke finder et job efter uddannelsen. Derudover har du mulighed for at deltage i en jobrettet uddannelse på op til 6 uger.

Generelt er der rigtigt mange tilbud for unge lærlinge og elever, som ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Du er i den forbindelse allieret med en a-kasse og fagforening , som giver dig en masse nyttige værktøjer og kompetent rådgivning.

Vær opmærksom på at du skal overholde en række elementære krav for at opnå et gratis medlemskab. Som udgangspunkt skal du være under 30 år, hvis du ønsker et gratis studiemedlemskab. Hvis du er over 30 år, kan du dog fortsat søge om et gratis medlemskab, hvis du indbetaler til efterløn. Medlemskabet er gratis i hele studieperioden, og du skal først betale kontingent den dag, du afslutter din fagrelaterede uddannelse.

Læs også: a-kasse for studerende

Medlemskab i Dansk Metal a-kasse og fagforening

Dansk Metal udbyder både fagforening og a-kasse, som er en mulighed for lønmodtagere inden for en lang række brancher. Hvis Dansk Metal lyder som noget for dig, skal du tage stilling til, om du vil være medlem af a-kasse og / eller fagforening. Der bliver nemlig ikke stillet nogen krav om, at du skal være medlem af både a-kasse og fagforening.

Der er fordele ved både a-kasse og fagforening, hvilket gør det særligt attraktivt at være medlem af begge foreninger. A-kassen giver dig økonomisk sikkerhed, hvis du bliver ledig, mens fagforeningen giver dig ekspertrådgivning og sikrer dig dine rettigheder. I indmeldelsesprocessen skal du huske at angive, om du vil være medlem af a-kasse og / eller fagforening. Dansk Metal har valgt at prioritere prisgennemsigtighed højt, så du er klar over, hvor meget du kommer til at betale i kontingent hver måned.

Du kan tidligst blive medlem af Dansk Metal den dag, du sender din ansøgning. Når dit medlemskab er registreret og godkendt, vil du få tilsendt en e-mail. I den forbindelse vil du også få udleveret et personligt login, som du kan bruge på a-kassens hjemmeside. På hjemmesiden får du adgang til dine beskeder, værktøjer, kontingenthistorik og meget mere.

Bliv medlem af Metal a-kasse og fagforening i dag, hvis du vil have glæde af de mange medlemsfordele.

Læs mere her på Dansk Metals hjemmeside her

Comments are closed.