BilligAkasseGuide er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Når man skal melde sig i en a-kasse, kan man enten vælge en faglig- eller tværfaglig a-kasse. Uanset hvilken type a-kasse man vælger at blive medlem af, er man sikret dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. Men hvad definerer en tværfaglig akasse, og hvilke fordele er der ved at vælge en tværfaglig- fremfor en faglig a-kasse?

Hvad er en tværfaglig a-kasse?

En lang række danske a-kasser er tværfaglige og optager alle uanset arbejdsområde. De fleste tværfaglige a-kasser optager både lønmodtagere og selvstændige, men der kan være nogen få undtagelser. I øjeblikket findes der ingen tværfaglige a-kasser, som udelukkende optager lønmodtagere. Nedenfor ser du en liste over nogen af de mest populære a-kasser med tværfagligt synspunkt:

Staten støtter de tværfaglige a-kasser, da det er med til at skabe mere konkurrence mellem a-kasserne internt. Der er et ønske om, at enhver lønmodtager skal have ret til at vælge hvilken som helst a-kasse. Netop valget mellem tværfaglig- og faglige a-kasser kan skabe konflikter på arbejdspladser. Din arbejdsgiver kan have et ønske om, at du skal melde dig ind i en bestemt a-kasse. Om du vælger at følge din arbejdsgivers ønske er helt op til dig.

Fordele ved tværfaglige a-kasser

Der er stor forskel på medlemsprisen fra a-kasse til a-kasse. Helt overordnet kan man se, at der især er en betydelig forskel på prisen mellem faglige- og tværfaglige a-kasser. Selvom prisen er markant billigere hos en akasse, er du stadig sikret den helt samme ret til dagpenge. Dagpengesatsen afhænger aldrig af de enkelte a-kasser, da beløbet er bestemt af staten.

I skrivende stund er det muligt at spare op til 1700 kr. med udgangspunkt i den dyreste- og den billigste a-kasse i Danmark. Netop på grund af den store besparelse vælger mange danskere at skifte til en tværfaglig a-kasse. Tænker man udelukkende økonomisk, så vil det stort set altid være mest fornuftigt at vælge en tværfaglig- fremfor en faglig a-kasse. Det skyldes, at de tværfaglige a-kasser ikke er specialiseret i specifikke områder. Modsat er faglige a-kasser specialiseret i fagområder, hvor der kan være bedre mulighed for rådgivning ved bestemte problemstillinger.

Læs også om: A-kasse for studerende

Unge vælger den billige løsning

Som ung har man typisk ikke særlig mange penge at gøre godt med. Når først huslejen og de øvrige faste omkostninger er betalt, er der kun et lille beløb tilbage på kontoen. De fleste unge er klar over, at det er vigtigt at være medlem af en a-kasse. Som studerende kan man blive medlem af en a-kasse ganske gratis. Selvom man vælger en bestemt a-kasse som studerende, kan man sagtens skifte a-kasse på et senere tidspunkt. Når man først har afsluttet sin uddannelse og skal til at betale kontingent, bør man finde det billigste alternativ. Umiddelbart kan det være svært at finde den billigste a-kasse, når der er så mange muligheder.

Netop derfor har vi valgt at lave en stor oversigt, hvor vi har samlet de mest populære a-kasser i Danmark. Hvis du sammenligner priserne på de mange a-kasser, kan du hurtigt finde den billigste.

Vi håber, at du er blevet klogere på hvad en tværfaglig a-kasse, og om det er noget for dig.