BilligAkasseGuide er en annonceside - Sådan tjener vi penge
  1. Hjem
  2. Blog
  3. Brexits betydning for din a-kasse

Brexits betydning for din a-kasse

Af Morten Jørgensen opdateret d. 19-01-2022

Hvad har Brexit med mig at gøre?

Storbritannien er på vej ud af EU og efter et par forlængelser af skilsmissedatoen samt et par nye premierministre siden den afgørende afstemning, er vi stadig ikke kommet meget videre. Den næste store dag af betydning, er den 31. oktober, hvor Brexit kommer til at ske, hvis ikke andet er aftalt med EU. Det er efterhånden en uoverskuelig omgang at finde hoved og hale i, men overordnet set kan Brexit få stor betydning for Danmark som land, samt for lønmodtagere, selvstændige og folk på efterløn, hvorfor din a-kasse kan blive af vigtig betydning.

Dansk eksport til Storbritannien

Danmark eksporterer hvert år for 91 milliarder kr. til Storbritannien og har mere end 45.000 job som afhænger af netop denne eksport. Allerede før en eventuel Brexit har danske virksomheder kunne mærke konsekvenserne af dette, da pundet er svækket med omkring 20% siden folkeafstemningen om Brexit fandt sted i 2016 og derved begrænset briternes købekraft, da vores varer automatisk er steget i pris alene baseret på konverteringen fra danske kroner til pund.

Indførelsen af Den Europæiske Union har haft stor betydning for handlen mellem de 27 medlemslande, da handel mellem disse ikke tillægges told, som er tilfældet når vi importerer varer udenfor unionen. Ved Storbritanniens udtrædelse vil disse regler således ikke være gældende, hvorfor der med stor sandsynlighed vil blive tillagt told på alle varer og derved igen gøre danske varer og serviceydelser dyrere. Det samme vil gælde den anden vej, hvor varer produceret i Storbritannien vil blive dyrere for os danskere.

Europas reglementer

Toldunionen er et regelsæt med stor betydning for handlen på tværs af landegrænserne, mens EU’s reglement i forhold til arbejdsvilkår er et andet. Danmark har i mange år gået forrest i kampen med fagforeninger og a-kasser for at sikre de bedste vilkår for dets medlemmer. De fleste andre medlemslande af EU har tilsvarende, da EU ligeledes sørger for medlemslandenes arbejdsvilkår. Fremadrettet skal Storbritannien konkurrere med EU og en af mulighederne for at blive mere konkurrencedygtig er, at sænke på kravene i erhvervslivet. Arbejdsmiljø, lønvilkår, selskabsskat og dårligere beskyttelse af arbejdstagere, kan blive nye konkurrencevilkår for at stå stærkere i kampen. Dette vil lægge pres på de resterende lande i EU, med frygt for at disse ligeledes vil sænke deres standarder for kravene til erhvervslivet, for at bedst muligt at undgå en unfair konkurrence. Dette vil således skade danske arbejdstagere, hvis ikke de som medlemmer af en dansk fagforening og a-kasse kan få hjælp til at stå stærkere.

Overgangsperiode for Brexit

Hverken EU eller Storbritannien er interesseret i, at skulle skilles ved et såkaldt no-deal Brexit, hvor ingen aftale mellem parterne opnås og Storbritannien ved skilsmissedatoen vil stå på egne ben. En permanent aftale er at foretrække, for at sikre både borgere og virksomheder bedst muligt. En sådan aftale vil give mulighed for en overgangsperiode, for at sikre at alle nødvendige reglementer kommer på plads for bedst mulig sikkerhed. I tilfælde af, at du er medlem af en a-kasse i Danmark og en aftale ikke forhandles på plads, vil du efter den 31. oktober ikke have mulighed for at tage dine dagpenge med til Storbritannien mens du søger job. Afhængig af hvor du opholder dig, skal du ligeledes være opmærksom på hvor du har din a-kasse og således er arbejdsløshedsforsikret. Hvis du flytter til Storbritannien efter 31. oktober skal du være medlem af en a-kasse der, da din danske a-kasse ikke vil have mulighed for at forsikre dig. Vil du stadig bevare muligheden for senere at kunne modtage efterløn og dagpenge i Danmark, skal du dog fortsætte med at være forsikret gennem en dansk a-kasse.

Efterløn i Storbritannien

Hvis du har et ønske om at tage din efterløn med til Storbritannien, skal du til at få det gjort, da du ikke vil have mulighed for at tage din danske efterløn med til Storbritannien efter den 31. oktober. Hvis du allerede er bosiddende med dansk efterløn i Storbritannien inden den 1. november 2019 beholder du retten hertil.

Britisk statsborger i Danmark

Er du britisk statsborger med ophold og arbejde i Danmark skal du ligeledes være opmærksom på Brexit. Da den fri bevægelighed i EU ikke længere vil gælde briter ved udtrædelse uden en aftale, skal du søge om et opholdskort eller et registreringsbevis hos Statsforvaltningen for at beholde dine rettigheder i Danmark. Dette gælder også i tilfælde af at du allerede har et bevis, men hvor din status for dit ophold er ændret, så du kan bibeholde dine rettigheder i forhold til arbejde, ophold og dagpenge.

Hvad nu hvis..

Der er ingen som ved hvad der kommer til at ske selvom vi nu nærmer os den sidste måned, hvorfor ovenstående stadig kan nå at ændre udfald. Storbritannien kan forhandle sig til en aftale med EU som giver dem længere tid i unionen, ligesom de omvendt kan træde ud uden en aftale og en overgangsperiode dermed ikke vil være tilfældet. Vi vil løbende holde siden opdateret, så du står bedst muligt uanset udfald med din danske fagforening og a-kasse.