FuldtidsforsikretDet tager ikke mange minutter at melde sig ind i en a-kasse, men du skal dog gøre dig nogle få overvejelser, før du tegner et medlemskab.

I de fleste a-kasser skal man vælge, om man vil deltidsforsikres eller fuldtidsforsikres. Hvilken forsikring du skal tegne afhænger af, hvor meget du arbejder, og hvor meget du tjener.

Fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret?

Det bør i realiteten ikke være svært at beslutte sig for, om man vil fuldtidsforsikres eller deltidsforsikres. Er du alligevel i tvivl, så læs med nedenfor.

Arbejder du fuldtid, så skal du tegne en fuldtidsforsikring. Arbejder du derimod deltid, så bestemmer du selv, om du vil tegne en deltidsforsikring eller en fuldtidsforsikring. Du kan altså godt være fuldtidsforsikret, selvom du er deltidsansat. Vær opmærksom på, at du ifølge dagpengesystemet arbejder fuldtid, når du arbejder minimum 30 timer om ugen.

Fuldtidsforsikring:

  • Ret til fulde dagpenge
  • Forpligtet til at søge fuldtidsarbejde (minimum 30 timers arbejde ugentligt)

Deltidsforsikring:

  • Ikke ret til fulde dagpenge (lavere dagpengesats)
  • Forpligtet til at søge deltidsarbejde (må gerne søge fuldtidsarbejde, men ikke et krav)

Fordelen ved at tegne en fuldtidsforsikring er, at du er berettiget til at få udbetalt fulde dagpenge, men du er til gengæld forpligtet til at søge fuldtidsjobs. Herudover skal du være opmærksom på, at kontingentet afhænger af, hvilken forsikring du tegner.

Dagpengesatser og anciennitet

De gældende dagpengesatser gælder kun for året ud, hvorefter de bliver reguleret. Satserne ændrer sig dermed hvert år. Hvor mange penge du kan få i dagpenge afhænger som bekendt af, hvilken måde du er forsikret på. Du får selvfølgelig flest penge, hvis du er fuldtidsforsikret. Tag et kig på de aktuelle satser, hvis du er i tvivl om, hvor store økonomiske forskelle der er.

Læs også om: Anciennitet

Dagpenge deltid regler

Du bør for din egen skyld læse og forstå reglerne for udbetaling af dagpenge, før du tegner et medlemskab. Du skal bl.a. vide, at du ikke kan tegne en deltidsforsikring, hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen.

Ret til dagpenge kræver ikke blot, at du er medlem af en a-kasse, men også at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og er registreret som jobsøgende hos det lokale jobcenter. Man skal respektere og efterleve samtlige regler, hvis man skal undgå at få tildelt karantæne.

Spørgsmål og svar

Hvor mange timer er deltid? – Deltid er alt under 30 timer (gældende inden for dagpengesystemet)

Hvad er fuldtid? – Fuldtid er alt over 30 timer (du kan ikke tegne en deltidsforsikring som fuldtidsansat)

Læs også om: Sammenlign 24 danske a-kasser